Værkstedet Made by Anders er en enkeltmandsvirksomhed der designer og fremstiller møbler.
Salget af møbler sker primært fra butikken KnAsT i Stefansgade 3, København N. Med denne placering deltager Værkstedet lokalt i at skabe et dynamisk og aktivt Nørrebro i området omkring Stefansgade. Værkstedet producerer møbler i en fusion mellem nye materialer og gamle designs, som for eksempel bord og skammel serien Urban Camping. Der tager udgangspunkt i det klassiske campingbord, men som er udført i nye mål og materialer tilpasset tidens udtryk og behov. Værkstedet anden serie er borde og bænke produceret i massivt egetræ. Denne produktionsform giver hver enkelt kunde et møbel med et helt unikt udtryk.